Teambuilding og firmaevents på Comwell Kongebrogaarden
Vi arrangerer teambuilding og firmaevents på Comwell Kongebrogaarden. Hotellet ligger i Middelfart, omgivet af bøgeskov, strand, marina og udsigt over Lillebælt. Med let adgang fra motorvejen, gratis parkering, 62 værelser og 10 møde- og konferencelokaler med plads til op til 100 deltagere er stedet velegnet til mindre og mellemstore grupper.
Hotellets faciliteter og de naturskønne omgivelser ved Lillebælt giver mulighed for både indendørs og udendørs teambuilding eller en kombination af begge. I kan vælge mellem 40+ aktiviteter, og vi tager os af hele processen med en alt-i-én løsning, der omfatter idéudvikling, planlægning, samarbejdet med hotellet, udstyr og afvikling.
- 34+
- års erfaring
- 10.000+
- Gennemførte events
- 100+
- Erfarne projektledere
- Adresse
- Kongebrovej 63, 5500 Middelfart
- Telefon
- 63 41 63 41
- Kapacitet
- Op til 100 deltagere
- Parkering
- Gratis parkering
Udendørs teambuilding på Comwell Kongebrogaarden ved Lillebælt og skov
Hvis I vil prøve udendørs teambuilding tæt på Comwell Kongebrogaarden, kan aktiviteterne afvikles ved Lillebælt, marinaen, skoven og de grønne arealer.
På vandet
Lillebælt og marinaen lægger op til aktiviteter på vandet. I kan komme på guidet Kajaksejlads, konkurrere i Gummibådsregatta, hvor samarbejde og timing afgør resultatet, eller bygge en sødygtig båd i Hope2Float og se, om den kan holde til turen på vandet.
I skov og natur
Bøgeskoven og arealerne omkring hotellet egner sig godt til aktiviteter med både bevægelse og problemløsning. Outdoor Escape Game – Agents sender jer ud i terrænet for at følge spor, knække koder og løse opgaver, mens Bueskydning udfordrer præcision og koncentration. Pipeline Project og Raket Mission handler om at bygge og videreudvikle en konstruktion, før den til sidst skal bestå den afsluttende test.
Indendørs teambuilding i hotellets lokaler
Comwell Kongebrogaarden har møde- og konferencelokaler med terrasseadgang samt moderne AV- og IT-faciliteter. Lokalerne giver gode rammer for indendørs teambuilding, hvor fagligt indhold og aktiviteter kan integreres i samme dagsprogram. Det gør det nemt at bevæge sig mellem møde, aktivitet, pause og middag.
I kan f.eks. vælge Kommunikaos, hvor præcis kommunikation og fælles forståelse bliver sat på prøve, eller Forræderne, hvor strategi, tillid og menneskekendskab styrer spillet. Murder Investigation er oplagt, hvis I vil arbejde jer gennem spor, beviser og ledetråde for at opklare en mordsag, mens Team FUNN har fokus på lette, sociale udfordringer, der tester jeres teamwork.
Mere end 40 aktiviteter
Der er stor forskel på, hvad virksomheder ønsker af deres teambuilding. Derfor rummer vores udvalg mere end 40 aktiviteter, lige fra sportslige udfordringer og TV-inspirerede konkurrencer til kulinariske oplevelser og opgaver, der sætter logik og strategi på prøve. I kan vælge én aktivitet, eller vi sammensætte flere til en hel teambuildingdag. Se nogle af vores favoritter herunder:
Populær
Forræderne
Ingen er til at stole på, når spillet om sandhed og manipulation tvinger jer til at gennemskue kollegaernes skjulte motiver.
- Skarpe observationsevner
- Kritisk tænkning under pres
- Konflikthåndtering
Indendørs
Den Store Kagedyst
Kreér, dekorér og finpuds jeres kager fra bunden, indtil de står som færdige mesterværker.
- Kreativt teamwork uden faste rammer
- Strukturering og planlægning
- Effektiv rollefordeling
Udendørs
Bow Tag
Strategi møder action i et spil, der kræver, at I hele tiden tænker to træk frem for at eliminere modstanderne.
- Strategisk beslutningstagning
- Taktisk samarbejde
- Præcision og fokus under pres
Indendørs
The Domino Effect
Byg et modul til en stor kædereaktion, hvor hver sektion testes, justeres og til sidst kobles sammen i én samlet bevægelse.
- Koordinering på tværs af delopgaver
- Fælles målsætning i større projekter
- Løbende tilpasning og finjustering
Vi har langt flere aktiviteter end dem, I ser her. Udforsk alle vores 40+ teambuilding-aktiviteter her.
FAQ: Spørgsmål om Comwell Kongebrogaarden
Planlægger I teambuilding eller firmaevent på Comwell Kongebrogaarden, er det en fordel at få styr på de praktiske detaljer tidligt. Her finder I svar på de spørgsmål, virksomheder typisk stiller før booking.
Hvordan er forplejningen på Comwell Kongebrogaarden?
Forplejningen på Comwell Kongebrogaarden leveres af hotellets to restauranter – Dannebro og Kongebro. I samarbejde med restauranterne koordinerer vi forplejningen og tager højde for eventuelle kostpræferencer og allergener.
Er der parkering ved Comwell Kongebrogaarden?
Ja, der er gratis parkering ved Comwell Kongebrogaarden. Hotellet har desuden seks ladestandere til elbiler, så der er gode muligheder for opladning under arrangementet.
Hvordan kommer vi til Comwell Kongebrogaarden med offentlig transport?
Den nærmeste togstation er Middelfart Station, som ligger ca. 2,5 km fra Comwell Kongebrogaarden. Herfra kan I enten gå til hotellet eller få hjælp af hotellet til at koordinere en taxa til den sidste del af turen.