Teambuilding & Events siden 1992
Øst +45 70 27 15 27 Vest +45 70 27 14 27

Teambuilding og firmaevents på Comwell Holte

Skal jeres næste arrangement give medarbejderne et afbræk fra storbyen uden at tage dem langt væk? Vi afvikler teambuilding og firmaevents på Comwell Holte, tæt på Rude Skov og Vaserne, men blot 20 minutters kørsel fra København. Hotellet råder over 25 mødelokaler, 112 værelser, gratis parkering og kan huse op til 150 deltagere.

De alsidige rammer gør det nemt at kombinere møder, teambuilding og sociale aktiviteter i ét sammenhængende program. Vores 40+ teambuilding-aktiviteter fungerer lige så godt indendørs i mødelokalerne som ude i de omkringliggende naturområder, og vi sammensætter forløbet helt efter jeres behov, deltagerantal og budget.

34+
10.000+
100+
Comwell Holte
Comwell Holte
Comwell Holte
Praktisk information
Adresse
Kongevejen 495A, 2840 Holte
Telefon
45 47 74 00
Kapacitet
Op til 150 deltagere
Parkering
Gratis parkering

Indendørs teambuilding i mødelokalerne

Med 25 møde- og konferencelokaler er Comwell Holte velegnet til indendørs teambuilding året rundt. Her kan I vælge aktiviteter, hvor hele gruppen arbejder sammen, eller dele deltagerne op i mindre hold, der konkurrerer mod hinanden.

Vælg f.eks. Forræderne, hvor menneskekendskab og tillid er i højsædet, eller Hackathon, der kræver hurtig logik og problemløsning. I kan også prøve kræfter med en af vores VR-udfordringer som VR Hotel Homicide eller VR La Casa De Dinero, som kombinerer virtuelle missioner med samarbejde i den virkelige verden.

Udendørs teambuilding på Comwell Holte ved Rude Skov

De grønne omgivelser ved Comwell Holte er som skabt til udendørs teambuilding. Tæt på Rude Skov og Vaserne arrangerer vi aktiviteter, der udnytter skovstier, åbne områder og de naturskønne omgivelser som en del af oplevelsen.

Ud i skoven

Vil I opleve Rude Skov fra cykelsadlen, kan I prøve Mountain Biking, hvor vores instruktører guider jer gennem skovens stier på en tur, der tilpasses jeres niveau. Er I mere til konkurrence, kan I vælge Mission Impossible, hvor I skal løse både fysiske og strategiske missioner for at opklare et tyveri, inden tiden løber ud.

På de grønne arealer

Rundt om hotellet er der flere åbne arealer, som vi kan bruge til udendørs teambuilding. Her kan I prøve Raket Mission, hvor I skal bygge jeres egne raketter og dyste om, hvilken der flyver længst. Ønsker I i stedet en række varierede udfordringer, er WOA Olympics et oplagt valg med forskellige discipliner, hvor alle kan være med.

Vælg mellem 40+ teambuilding-aktiviteter på Comwell Holte

Vi tilbyder 40+ teambuilding-aktiviteter på Comwell Holte, der spænder fra action og sport til kreative konkurrencer og hjernevridende udfordringer. I kan prøve én aktivitet, kombinere flere til en varieret teambuildingdag eller lade os integrere aktiviteterne mellem dagens oplæg, workshops og øvrige faglige indhold.

Kombinér teambuilding med firmafest, sommerfest og julefrokost

Teambuilding fungerer godt som et bindeled mellem dagens faglige program og den efterfølgende firmafest, sommerfest eller julefrokost. På Comwell Holte planlægger vi et sammenhængende forløb, hvor aktiviteterne placeres dér, hvor de passer bedst ind i arrangementet.

Efter dagens faglige program og teambuilding kan I fortsætte på terrassen eller i loungebaren, inden aftenen rundes af med middag på Restaurant Brasseriet, fest og eventuel overnatning. Vi står for planlægning og afvikling af teambuildingen, mens hotellet danner rammen om resten af arrangementet.

PwcNpDxq-teambuilding-fest-jubel-celebration.webp
PwcNpDxq-teambuilding-fest-jubel-celebration.webp
PwcNpDxq-teambuilding-fest-jubel-celebration.webp

FAQ: Spørgsmål om Comwell Holte

Comwell Holte byder på mange muligheder for både teambuilding og firmaevents. Her har vi samlet svar på nogle af de praktiske spørgsmål, der ofte opstår, når virksomheder planlægger et arrangement på hotellet.

Hvordan er forplejningen på Comwell Holte?

Forplejningen på Comwell Holte leveres af Restaurant Brasseriet, hvor der udarbejdes en ny menu hver dag, baseret på sæsonens råvarer og kokkenes aktuelle inspiration. Har nogle af deltagerne allergener eller særlige kostbehov, sørger vi for at koordinere det med Restaurant Brasseriet inden arrangementet.

Er der parkering ved Comwell Holte?

Ja, der er gratis parkering ved Comwell Holte, så deltagerne nemt kan ankomme i egen bil. Hotellet har desuden 10 ladestandere til elbiler.

Hvordan kommer vi til Comwell Holte med offentlig transport?

Comwell Holte kan nås via Holte Station, som betjenes af S-toget. Herfra er der kort vej videre med bus til hotellet.

Få uforpligtende tilbud

Vi er altid klar til at rådgive og besvare spørgsmål, så kontakt os endelig. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud, så du har noget at tage udgangspunkt i.

Download gratis inspirationskatalog

Download gratis inspirationskatalog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 84 siders inspiration til teambuilding, firmarejser, fester og events.