Teambuilding & Events siden 1992
Øst +45 70 27 15 27 Vest +45 70 27 14 27

The Expedition

Klar, parat, sæt i gang! Prøv The Expedition – en hæsblæsende teambuilding-aktivitet, hvor jeres kollegaer skal dyste i ægte Robinson-stil. Her slipper I hverdagen og træder direkte ind i arenaen, hvor jeres samarbejde, strategi og kampgejst bliver sat på prøve.

I skal kæmpe for jeres overlevelse som hold gennem intense udfordringer med styrke, balance, kommunikation og præcision. Byg tårne under pres, ram kokosnødder med bue og pil, løs koder og kæmp jer hele vejen til den store finale. Kun ét hold står tilbage som vindere. Er I klar til at teste jeres grænser?

Expedition Robinson Kjelberg deltagere poserer til gruppefoto på sandstrand under blå himmel.
Expedition Robinson Kjelberg deltagere poserer til gruppefoto på sandstrand under blå himmel.
Expedition Robinson Kjelberg deltagere poserer til gruppefoto på sandstrand under blå himmel.
Praktisk information
Varighed
Fra 3 timer
Lokation
Hele Danmark
Afholdes
Udendørs, kræver et stort område
Pris
Kontakt os for tilbud
Indholdsfortegnelse

Hvad er The Expedition?

The Expedition er en teambuilding-aktivitet for virksomheder, der ønsker at bryde rammerne, mærke adrenalinen og kæmpe for overlevelse. Med inspiration fra det legendariske TV-program Robinson Ekspeditionen, kaster vi jer ud i sjove og udfordrende dyste, hvor teamwork og taktik bliver altafgørende.

I kan se frem til at prøve kræfter med følgende udfordringer:

  • Styrke:
    Hold den tunge A-buk oppe, mens modstanderne gør den tungere.
  • Lava:
    Kæmp jer gennem forhindringsbanen i fuld fart, før katten fanger musen.
  • Præcision:
    Hold hovedet koldt, og skyd kokosnødder ned med bue og pil.
  • Ild:
    Tænd bålet, knæk koderne og løs kuglebanen i fællesskab.
  • Tårnet:
    Byg det højeste tårn med en rolig hånd og iskoldt fokus.
  • Vand:
    Sejl ud, hent vigtige informationer, og løs puslespillet på land.

Antallet af udfordringer tilpasses efter længden på arrangementet og det program, I ønsker til jeres team.

Hvad opnår I med The Expedition?

The Expedition flytter jeres kollegaer ud af komfortzonen og ryster dem sammen som aldrig før. Gennem intens konkurrence og fælles mål nedbryder I hverdagens mure og finder jeres skjulte styrker. I forlader arenaen som et tættere, stærkere og mere motiveret team.

Bliv klogere på de specifikke færdigheder, I udvikler:

  • Kommunikation

    I lærer at lytte, koordinere og levere klare og tydelige budskaber under maksimalt pres.

  • Teamwork

    Holdene skal løfte i flok og støtte hinanden for at komme videre mod finalen.

  • Sund konkurrenceånd

    I booster vindermentaliteten og skaber en fælles gejst, der rykker med hjem på kontoret.

  • Hurtig tilpasningsevne

    Nye udfordringer kræver, at I omstiller jer hurtigt og ændrer taktik undervejs.

  • Rollefordeling

    I lærer at spotte hinandens styrker lynhurtigt og placere den rigtige person på den rigtige post.

  • Fælles viljestyrke

    I presser jer selv til det yderste og flytter grænserne for, hvad I kan præstere.

Hvordan afvikler vi The Expedition?

Fra det sekund I ankommer, træder I ind i en Robinson-inspireret arena. Vores professionelle instruktører guider jer sikkert igennem hele dagen med højt humør og knivskarp styring. Processen er simpel:

  1. Velkomst og briefing

    Projektlederne byder jer velkommen og giver jer en introduktion til dagens ekspedition, reglerne og de udfordringer, der venter.

  2. Holdinddeling

    Vores projektledere ryster posen og sammensætter holdene på tværs af afdelinger og daglige funktioner. Det skaber helt nye dynamikker og visker det vante hierarki ud.

  3. Kampråb og opstart

    Holdene starter ekspeditionen med at lave deres eget kampråb, før konkurrencen for alvor går i gang.

  4. Dysterne i arenaen

    Holdene kæmper mod hinanden i udvalgte fysiske og mentale udfordringer. Typisk består programmet af 3 dyste, men antallet udvides afhængigt af, hvor langt et arrangement I ønsker.

  5. Den store finale

    To repræsentanter fra hvert hold tager plads på linjen til den altafgørende udholdenhedstest.

  6. Kåring af Expedition-mestrene

    Det sidste hold, der står tilbage, hædres, fejres og kåres som øens sande overlevere.

mand smiler ved havn med groen vest i baggrunden
mand smiler ved havn med groen vest i baggrunden
mand smiler ved havn med groen vest i baggrunden

Hvad er inkluderet i The Expedition?

The Expedition er en komplet teambuilding-oplevelse, hvor vi står for aktiviteter, udstyr, facilitering og den rette Robinson-stemning gennem hele udfordringen.

Hvad medbringer vi?

Vi medbringer alt det, der skal til for at skabe rammerne om en ægte ekspedition. Her er, hvad vi tager med:

  • Projektledere i uniform
    Vores projektledere ankommer i fuld khakifarvet tøj, der med det samme leder tankerne hen til en øde ø i Malaysia.
  • Komplet aktivitetsudstyr
    Vi medbringer alt lige fra A-bukke og forhindringsbaner til professionelt Bow Tag-bueskydningsudstyr.
  • Tema-dekoration (Tilkøb)
    Vi kan tilføje ekstra dekorative elementer og rekvisitter efter jeres budget. Vi klarer alt det praktiske med opstilling og nedtagning.
  • Holdflag og bandanaer (Tilkøb)
    Vi tilbyder holdflag (evt. med logo) og bandanaer, der adskiller holdene. Det styrker sammenholdet, giver fede billeder og sætter gang i den ægte Robinson-stemning.

Hvad skal I sørge for?

Gør jer klar til at leve jer 100% ind i oplevelsen. Det eneste, vi skal bruge fra jeres side, er:

  • Lokation og adgang
    I skal sørge for lokationen og give os info om adgangsforholdene. Vi skal også have mulighed for at parkere helt tæt på afviklingsområdet.
  • En kontakt person
    Vi skal bruge en kontaktperson før arrangementet, som vores projektledere kan koordinere logistikken med.
  • Praktisk påklædning
    Sko og overtøj tilpasset vejret og dagens forhold.
  • Adgang til vand
    Hvis I tilvælger gummibådsudfordringen, skal der være adgang til et egnet vandområde, hvor aktiviteten kan afvikles sikkert.
Deltagere i Expedition Robinson samarbejder om at bygge en træstruktur på stranden under en holdudfordring.
Deltagere i Expedition Robinson samarbejder om at bygge en træstruktur på stranden under en holdudfordring.
Deltagere i Expedition Robinson samarbejder om at bygge en træstruktur på stranden under en holdudfordring.

Hvor kan man afholde The Expedition?

Uanset hvor i Danmark I ønsker at afholde The Expedition, kommer vi ud til jer og står for hele afviklingen. Aktiviteten kræver et område med god plads til dystene, så deltagerne får den fulde Robinson-oplevelse.

Har I brug for hjælp til rammerne? Vi finder og booker den perfekte lokation for jer gennem vores netværk af samarbejdspartnere på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland.

Hvor meget plads kræver The Expedition?

The Expedition kræver et større område med god plads til de forskellige udfordringer og forhindringsbaner. Flere af aktiviteterne foregår samtidig, og deltagerne skal have plads til både bevægelse, strategi og konkurrence.

Ønsker I gummibådsudfordringen som en del af programmet, kræver det også adgang til et egnet vandområde, hvor aktiviteten kan afvikles sikkert. Er I i tvivl om jeres vandlokation, hjælper vi gerne med at vurdere forholdene.

Slip bekymringerne med vejrgaranti

Dansk vejr er ikke altid til at forudsige. Derfor tilbyder vi vejrgaranti som tilkøb til The Expedition, hvor vi har en indendørs aktivitet klar som alternativ ved dårligt vejr.

  • Pris: 10 % af bruttoprisen.
  • Alternativ: Aftales i minimum samme priskategori (prisforskel tillægges).
  • Frist: Senest 3 hverdage før afvikling.
  • Leverance: Vi allokerer udstyr, materialer og laver rettidige forberedelser.

Hvad siger vores kunder om The Expedition?

Nedenfor finder I udtalelser fra andre deltagere, der har prøvet The Expedition.

★★★★★
“Alt i alt bare godt :-)”
Kasper, Park Concept A/S
★★★★★
“Vi var, som sædvanlig, i trygge hænder. Det er rart, når vi har tusind andre bolde i luften.”
Niels, Finansforbundet

Dyst videre i andre TV-inspirerede teambuilding-aktiviteter

Hos os finder I flere teambuilding-aktiviteter inspireret af nogle af de mest populære programmer på TV. Hvert koncept har sit eget twist, og I bliver udfordret på alt fra strategi og kreativitet til samarbejde og kommunikation.

Den Store Kagedyst

Find jeres indre bagemester frem i Den Store Kagedyst, hvor I dyster i mindre hold over flere runder og samarbejder under tidspres for at bage og dekorere kager fra bunden.

Stormester Team Experience

Stormester Team Experience byder på absurde og skøre opgaver, hvor I hele tiden skal tænke anderledes for at imponere Stormesteren. Ingen ved helt, hvad der venter rundt om hjørnet, og dét er netop en del af oplevelsen.

Forræderne

Oplev det intense og psykologiske spil Forræderne, hvor I i hemmelighed opdeles i loyale og forrædere, som skal forsøge at afsløre hinandens sande identitet.

FAQ: Spørgsmål om The Expedition

Herunder har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest får stillet, inden jeres team tager afsted på The Expedition. Få hurtigt overblik over de praktiske detaljer, så I er helt klar til den store overlevelseskamp.

Hvilke opgavetyper er der i The Expedition?

The Expedition kombinerer flere forskellige opgavetyper. Udfordringerne spænder fra fysiske dyste og forhindringsbaner til balanceøvelser, bueskydning, kodeopgaver og samarbejdsudfordringer med fokus på kommunikation og teamwork.

Kan alle medarbejdere deltage i The Expedition?

Ja, alle medarbejdere kan deltage i The Expedition. Hvis der er særlige hensyn, vi skal tage højde for, er det vigtigt, at I informerer os inden arrangementet, så tilpasser vi udfordringerne, så alle får en god oplevelse på dagen.

Er The Expedition inspireret af Robinson Ekspeditionen?

Ja, The Expedition er inspireret af Robinson Ekspeditionen. Aktiviteten er bygget op omkring dyste, samarbejde, strategi og intense udfordringer, der leder tankerne direkte mod det populære TV-program.

Kan The Expedition kombineres med andre aktiviteter?

Helt bestemt, The Expedition kan sagtens kombineres med andre aktiviteter. Vi tilbyder mere end 40 forskellige teambuilding-aktiviteter, så I kan sammensætte en hel teambuildingdag med flere oplevelser og udfordringer.

Tilbyder I vejrgaranti til The Expedition?

Ja, vi tilbyder vejrgaranti til The Expedition som et tilkøb. Det giver jer en backup-løsning med en anden indendørs aktivitet, hvis vejret ikke egner sig til udendørs afvikling.

Få uforpligtende tilbud

Vi er altid klar til at rådgive og besvare spørgsmål, så kontakt os endelig. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud, så du har noget at tage udgangspunkt i.

Download gratis inspirationskatalog

Download gratis inspirationskatalog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 84 siders inspiration til teambuilding, firmarejser, fester og events.